Metadata
Title
Deltagerbetaling for enkeltfagskurser
Category
undergraduate
UUID
e7d36e81aded42bfa91f627f0d9f8eb0
Source URL
https://www.dtu.dk/efteruddannelse/enkeltfagskurser/tilmelding/deltagerbetaling
Parent URL
https://www.dtu.dk/efteruddannelse/enkeltfagskurser
Crawl Time
2026-03-17T08:02:53+00:00
Rendered Raw Markdown

Deltagerbetaling for enkeltfagskurser

Source: https://www.dtu.dk/efteruddannelse/enkeltfagskurser/tilmelding/deltagerbetaling Parent: https://www.dtu.dk/efteruddannelse/enkeltfagskurser

Når du læser enkeltfag på DTU, skal du betale for undervisning og eksamen. Deltagerbetalingen omfatter både deltagelse i undervisning og deltagelse i eksamen. Deltagerbetalingen omfatter ikke udgifter til undervisningsmateriale.

Deltagerbetalingen vil blive opkrævet en gang pr. semester. Betalingsfristen fremgår af den faktura, du får tilsendt. Når deltagerbetalingen er gennemført, er tilmeldingen bindende.

Du kan derfor ikke få deltagerbetalingen refunderet, hvis du ønsker at afbryde dit kursus/din uddannelse. DTU forbeholder sig retten til at afmelde deltagere, som ikke har betalt.

Du har to år til at bestå et enkeltfag på DTU.

Vi fakturerer altid minimum 5 point, også ved 2,5 points kurser

Deltagerbetaling for danske statsborgere

HD-studerende skal dog betale for at deltage i undervisning og eksamen, selvom de kan meritoverføre kurserne fra DTU til HD-uddannelsen. Det skyldes, at HD-uddannelsen i forvejen er en del af de videregående uddannelsesinstitutioners tilbud under deltidsuddannelse.

Deltagerbetaling for ikke-danske statsborgere, som kommer fra EU-lande/EØS-lande

Priserne er som for danske statsborgere

Når du søger om at blive optaget på et kursus under DTU's deltidsuddannelse, skal du indsende en kopi af din opholdstilladelse, ligesom du skal indsende dokumentation for dit statsborgerskab.

Deltagerbetaling for ikke-danske statsborgere, som kommer fra ikke-EU lande/ikke-EØS lande

Hvis du ikke er dansk statsborger, og samtidigt kommer fra et ikke-EU land/ikke-EØS land, bliver du som hovedregel afkrævet en studieafgift ud over deltagerbetalingen. Studieafgiften bliver opkrævet kursus for kursus.

I kursuskataloget kan du finde en beskrivelse af de forskellige kurser, DTU udbyder. Prisen, der fremgår af beskrivelsen, inkluderer ikke studieafgiften.

Når du søger om at blive optaget på et kursus under DTU's deltidsuddannelse, skal du indsende en kopi af din opholdstilladelse, ligesom du skal indsende dokumentation for dit statsborgerskab.

Undtagelse fra reglen om studieafgift

Nedenstående ikke-EU borgere/ikke-EØS borgere bliver ikke afkrævet studieafgift for kurser under DTU's heltidsuddannelser. De vil dog blive afkrævet deltagerbetaling:

Fra og med den 1. marts 2019 gives alle opholdstilladelser til flygtninge efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, med henblik på midlertidigt ophold, og ikke som før med mulighed for varigt ophold. Link her: https://www.nyidanmark.dk/da/Nyheder/2019/03/Nye-regler-L140.